Kajakture
Eventyrlige kajakture med studerende og andre
____________________
1 dags kajaktur Roskilde Fjord Rundt
lørdag 25. maj 2024 - begynder*-rutineret
*Deltagerkrav: Du har IPP2, IPP3 eller har gået på kajakbegynderhold i maj 2024 og deltaget i 2-3 træninger.
- Vi skal op langs den smukke Øresunds kyst til Mølleåens udløb i Øresund, hvor vi bader, slår lejr og laver aftenbål
- Undervejs bliver der gode pauser, fx ved Charlottenlund Strandpark - et godt is-sted!
- Vi starter turen lørdag kl. 08:00 ved KSI Kanonbådshus, hvor kajakkerne pakkes i fællesskab
Find Pakkeliste her
Påklædning og Sikkerhed kan du læse mere om her
Deltagergebyret inkluderer: Turleder/guidning, lån af kajak, kajakudstyr, våddragt/anorak, kun hvis egen ikke haves, fælles lejrgrej og sikkerhedsudstyr, overnatning.
Deltagergebyret inkluderer ikke: Din frokostmadpakke/drikke/thermo/snacks samt transport Roskilde t/rt: Træner kommer med bil, som trækker trailer nogle kan køre med i bil andre har måske også en bil-låne mulighed eller må tage tog til Roskilde fra Hovebanegården - alle transportudgifter (80-100 kr.) deles af deltagerne - træner koordinerer transport efter sidste tilmeldingsfrist.
Bemærk: Ved tilmelding til kajakhold, -ture og -kurser tilkendegiver du, at du kan svømme 600 meter uden pause i svømmehal eller i hav.
____________________
2 dags kajaktur langs Øresunds grønne kyst
lørdag 22. - søndag 23. juni 2024 - "begynder"*-rutineret
*Deltagerkrav: Du har IPP2, IPP3 eller har gået på kajakbegynderhold i maj og juni 2024 og deltaget i minimum 5 træninger. Du kan udføre makkerredning (sikkerhed). Vi ror 25 km / dag.
- Vi skal op langs den smukke Øresunds kyst til Mølleåens udløb i Øresund, hvor vi bader, slår lejr og laver aftenbål
- Undervejs bliver der gode pauser, fx ved Charlottenlund Strandpark - et godt is-sted!
- Der kan overnattes lidt oppe på stranden under bøgetræerne eller på Strandmøllen shelterplads lidt inde i skoven
- Vejen derop kan gå udenom Nordhavn ved svag vind eller trygt via Nordhavn (overbæring) ved mere vind.
- Der startes lørdag kl. 9:30 ved KSI Kanonbådshus, hvor kajakkerne pakkes i fællesskab
Find Pakkeliste her
Påklædning og Sikkerhed kan du læse mere om her
Deltagergebyret inkluderer: Turleder/guidning, lån af kajak, kajakudstyr, våddragt/anorak, kun hvis egen ikke haves, fælles lejrgrej og sikkerhedsudstyr, overnatning.
Deltagergebyret inkluderer ikke: Mad (omkring 100 kr. alt efter "niveau" og jeres fælles indkøb) samt egen madpakke/drikke/thermo/snacks den første dags frokost.
Bemærk: Ved tilmelding til kajakhold, -ture og -kurser tilkendegiver du, at du kan svømme 600 meter uden pause i svømmehal eller i hav.
_____________________
4 dages kajaktur med øhop i det sydfynske øhav
mandag 1.- torsdag 4. juli 2024 - "begyndere"*-rutineret
*Deltagerkrav: Du har IPP2, IPP3 eller har gået på kajakbegynderhold i maj og juni 2024 og deltaget i minimum 5 træninger. Du kan udføre makkerredning (sikkerhed). Vi ror op til 20 km / dag.
- Farvandet syd for Fyn er med sine talrige øer et sandt Mekka for havkajakroere: Der er talrige turmuligheder og et rigt natur- og fugleliv som kan udforskes.
- Derudover er der gode muligheder for at få udfordret sine evner som havkajakroer.
- Vi mødes mandag kl. 08.00 på Kanonbådsvej 6, pakker vores kajakker og kører til lystbådhavnen ved Rantzausminde: Oplagte turmål herfra er Tåsinge, Hjortø, Drejø, Skarø og Avernakø.
- Der er flere muligheder for at at opsøge åbent vand eller ro i læ af vinden afhængig af vejrliget og vores kompetencer.
- Undervejs finder vi måske spiselige strandurter, eller støder på andre kulturelle og naturmæssigt spændende seværdigheder. Eventyret venter!
Transport: Træner kommer med bil der kan trække traileren. Nogle deltagere kan køre med i bilen. Måske nogle deltagere også kan stille med bil? Ellers må resten tage fx flixbus til Svendborg og bliver hentet der af træner. Transportudgifter, også km-penge til trailer-bil, deles mellem deltagerne.
Find Pakkeliste her
Påklædning og Sikkerhed kan du læse mere om her
Deltagergebyret inkluderer: Turleder/guidning, lån af kajak, kajakudstyr, våddragt/anorak, kun hvis egen ikke haves, fælles lejrgrej og sikkerhedsudstyr, overnatning.
Deltagergebyret inkluderer ikke: Transport (omkring 300-400 kr.), mad (omkring 200 kr. alt efter "niveau" og jeres fælles indkøb) samt egen madpakke/drikke/thermo/snacks den første dags frokost.
Bemærk: Ved tilmelding til kajakhold, -ture og -kurser tilkendegiver du, at du kan svømme 600 meter uden pause i svømmehal eller i hav.
___________________
4 dages kajaktur i den smukke svenske skærgård ved Mistrahult (Østsverige).
torsdag 29. august - søndag 1. september 2024 - "begynder"*- rutineret
*Deltagerkrav: Du har IPP2, IPP3 eller har gået på kajakbegynderhold i maj og juni 2024 og deltaget i minimum 5 træninger. Du kan udføre makkerredning (sikkerhed). Vi ror 15-20ish km / dag.
- KSI's traditionsrige skærgårdstur går i 2023 til Mistrahult (ved Klintemåla, Sveriges østtkyst, hvor vi opsøger nye øer og steder.
- Vi mødes torsdag morgen kl. 06:30 / 07:00 på Kanonbådsvej 6, pakker vores kajakker og sætter dem i vandet efter frokost ved Klintemåla (eller lignende).
- Herfra ror vi ud til fire dage i skærgården med lejrliv og overnatning i telt på klippeøer og strande.
- Skærgården ved Sveriges østside er legendarisk havkajakvand med ydre, barske klippeøer og indre idylliske, smukke vige og bugte. En natur-lækkerbisken!
- Vi er tilbage i København søndag kl. 20-22.
Transport: Træner kommer med bil der kan trække traileren. Nogle deltagere kan køre med i bilen. Måske nogle deltagere også kan stille med bil? Ellers må det arrangeres med bus og tog også. Dette koordinerer trænerne inden turen. Transportudgifter, også km-penge til trailer-bil, deles mellem deltagerne.
Find Pakkeliste her
Påklædning og Sikkerhed kan du læse mere om her
Deltagergebyret inkluderer: Turleder/guidning, lån af kajak, kajakudstyr, våddragt/anorak, kun hvis egen ikke haves, fælles lejrgrej og sikkerhedsudstyr, overnatning.
Deltagergebyret inkluderer ikke: Transport (omkring 300-400 kr.), mad (omkring 300 kr. alt efter "niveau" og jeres fælles indkøb) samt egen madpakke/drikke/thermo/snacks den første dags frokost.
Bemærk: Ved tilmelding til kajakhold, -ture og -kurser tilkendegiver du, at du kan svømme 600 meter uden pause i svømmehal eller i hav.
_____________________________